Om projektet
Projekt oversigt
- Placeret ved GreenLab i Skive Kommune
- Antal vindmøller: 13 møller
- Vindmølle højde: 12 vindmøller på op til 150 meter ved vingespids og 1 vindmølle på op til 140 meter
- Antal ha. solceller: op til 43 ha.
- Installeret kapacitet: ca. 84,8 MW
- Forventet produktion: ca. 186.000.000 kWh/år. Produktionen vil kunne dække ca. 46.500 husstandes årlige elforbrug*
- Energiparkens forventede levetid: op til 30 år
GreenLab Skive Vind ApS' projekt er nu realiseret og har erstattet det oprindelige projekt fra ansøgningen i marts 2018. Parken består af 13 vindmøller samt et solcelleanlæg vest for rute 26. Der er opstillet en demomølle i GreenLab-området, mens de øvrige 12 vindmøller og solcelleanlægget er placeret syd for GreenLab.
Området omkring rundkørslen ved rute 26 er præget af landbrugsarealer, landbrugsejendomme, industri og affaldscenter samt det nærmeste lille bysamfund Vester Lyby. I lidt større afstand til parken ligger Hindborg mod sydvest, Oddense mod vest samt Lyby mod øst og Jebjerg mod nordøst.
De 12 vindmøller har en totalhøjde på op til 149,9 m, mens demomøllen ved GreenLab har en totalhøjde på mellem 140 m. De opstillede vindmøller er af typen Vestas V136HTq på 4,2 MW.
I sammenhæng med vindmølleparken er der opført et solcelleanlæg. Anlægget er på op til 34 MWp og drives som et hybridanlæg sammen med vindmølleparken og optimerer derved udnyttelsen af nettilslutningen.
Den samlede årlige estimerede produktion på Vindpark GreenLab er op til ca. 186 mio. kWh/år, hvilket svarer til ca. 46.500 husstandes årlige elforbrug. Det svarer samtidig til en CO2-fortrængning på mellem 40.362 og 160.332 tons årligt afhængig af beregningsmetode.
I forbindelse med etableringen er der nedtaget et antal vindmøller svarende til antallet af de opstillede vindmøller. Ved nedtagningen af disse eksisterende vindmøller er der samtidig fjernet en årlig produktion på ca. 15 mio. kWh, der skal fratrækkes ovenstående nye produktion for at finde nettoeffekten af den nye hybridpark.
Kortbilag med afstandscirkler: 4x totalhøjden er vist med rød streg 5x totalhøjden er vist med orange streg 6x totalhøjden er vist med grøn streg 8x totalhøjden er vist med hvid streg (mulig VE-Bonus)
Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi
VidenOmVind
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål
Kan møllevinger genanvendes?
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Hvor meget må vindmøller støje?
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vedrørende lavfrekvent støj
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.